Forside

 

 

Folkene Bag

Nyheder 

 

 

Fellpony Intro

Fellpony Hingste

Fellpony Hopper

 

 

Shetlandspony Intro

Shetlandspony Hingste

Shetlandspony Hopper

 

 

Årets Føl

 

 

Salg

Links

E-mail

 

 

 

stutteri-fallohide.dk © 2009

All rights reserved

 

design © hyllestedby.dk 

Maj 2010.

Barselsgangen er åben på stutteriet men resten af hopperne lader vente på sig. Honney der havde termin d. 23/4 - 10 har endnu ikke folet så vi er meget spændte. Annie har lagt begyndende stål ned så hun foler også snart.

Vi har modtaget svar på vores Fis test af vores Fell ponyer. Alle undtagen en er fri af FIS syndromet.
Alle ponyer har fået ormekur og er blevet beskåret og gjort klar til sommer græs. Dette er sidste etape før udbinding og alle ponyer er klar til sommeren. De første er kommet på græs og to er kørt til hingst og de næste står for at skulle af sted.

Dog kunne vi ønske os noget mere græs eller bare lidt vand og varme så det kan komme til at gro.

April 2010. 26/4-10

Stutteriets først føl er folet i nat. Christian fik hvad han ønskede sig – et brunt hoppeføl.

April er vaccinations måned i stalden og i den forbindelse fik vi taget DNA prøver og sent dem til England. Nu må vi vente på svaret på FIS testen på vores Fell hopper. Monty skulle ved samme lejlighed have taget DNA til Licens og til FIS test. Men vores dyrlæge fandt noget på venstre øje og vi drog til øjenspecialisten i Aarhus for at få klarhed over hvad det kunne være.

Desværre viser det sig at det er en grå stær og det kan ikke udelukkes at det er arveligt. Hvilket betyder at vores dejlige Monty ikke kommer til at fungere som avlshingst.

Monty er nu blevet kastreret og bliver den skønneste vallak i hele stalden. Vi er af den overbevisning at han skal blive boende hos os, selv om han ikke vil kunne fungere som avlshingst. Han er et smukt eksemplar af racen og skal vises som brugspony når han får alderen til dette.

Francis er nu taget hjem og Balou v. d. Mulder er kommet. Christians nye shetlænder hoppe fra Holland. Hun er 2 år og smuk, smuk, smuk. Hun har allerede så meget man og hale at man er foranlediget til at tro hun er 4 år gammel. Hun har nogle helt fantastiske ben og er virkelig en hoppe med potentiale. Vi glæder os over hendes ankomst og har store forventninger til hende.

Marts 2010.
Mountain & Moorland Vinther Show d. 6. marts. Her var det planen at Monty skulle have været vist frem. Desværre har vi været nød til at ændre planer pga. af sygdom blandt de to benede. Men kan da glæde os over den store tilslutning der var af Fell ponyer.

Februar 2010.

Endnu en svær beslutning er truffet for en af stutteriet hopper. Christian har valgt at Stennerskeugh Francis skal hjem til Holland. Denne beslutning er kommet af at Francis hos os har levet et semi vildt liv dvs. at hun ikke er blevet håndteret mere end nødvendigt i forbindelse med dyrlæge tjek. Dette indebærer så også at hun jo ikke kan tages med på shows og skuer. Da denne del af vores virke som avlere er stor, er ønsket fra Christians side kun at have ponyer der kan vises på shows. Det vil være helt urimeligt at Francis skulle kastes ud i daglige håndteringer for at tilfredsstille vores behov. Derfor drager Francis til Holland sidst i marts/ først i april. Hjem til familien Ottink hvor hun kom fra da Christian købte hende. Her er hun sikret samme semi vilde tilværelse som avlshoppe som her og med stor respekt for den pony hun er.

Januar 2010.

Endelig!
Endelig kom den ventede test. Testen gælder for det syndrom som Fell og Dales ponyerne er bærer af. Dette syndrom kan give syge og uhelbredelige føl, hvis man har avlet på to dyr der begge er bærer af syndromet. Syge føl vil uundgåeligt dø en langsom og pinefuld død. Syndromet er nu døbt FIS og giver derved også navn til testen.

Det er glædeligt for Fell pony avlerne at denne test endelig er blevet en realitet. Ved at lade sine Fell Ponyer teste har vi som avler nu mulighed for at undgå syge føl. Og i år 2010 kunne lade sine føl teste fra fødsel, da vi jo sidste år ikke vidste om dyrene var bærer eller ej.

Det er for os på Stutteri Fallohide vigtigt altid at tænke etik og moral ind i vores avl. Vi vil ikke og kan ikke forsvare at lade to dyr der begge er bærer af FIS bedække. Vi er af den helt klare mening at alle der ønsker at avle Fell Ponyer har en forpligtigelse for at lade sine avlsdyr teste. Derfor vil vi når testen er frigivet i februar hurtigst derefter lade vores Fell Ponyer teste.

Stutteriet har købt Guards Annie. Annies ejer måtte vælge hende fra da hun som studerende ikke har råd til to ponyer. Men da hun stadig har pony i stalden vil hun altid have mulighed for at være sammen med Annie og tage en ridetur på hende når hun har lyst. Vi er glade for købet, da Annie er en super avlshoppe og en god ride/køre pony.

November 2009.

Vi deltog til Dansk Fell Pony Forenings November Show d. 12.-13.-14. November i Korinth. Vi have begge vores Fell hoppe føl med til følbedømmelse, og vi er da ganske tilfredse med udfaldet. Fallohides Gwen blev højest bedømt af dette års føl med 108 point efter det Engelske system, Fallohides Hyasinth fok 98 point og sluttede feltet af.

I øvrigt et fantastisk arrangement, både lærerigt og spændende og ikke mindst en utrolig god stemning bland alle fremmødte. Nogle fantastiske gode faciliteter til både ponyer og mennesker.

Bodan Christians smukke shetlænder hingst er vokset over mål!!!! Han er allerede 105 cm og knap 2 år. Så ærgerligt, da Christian havde satset på ham som kommende avlshingst. Han bliver på stutteriet til det rette sted er fundet til ham.

Oktober 2009.

Opstaldningssæsonen er startet. Findes der noget hyggeligere end at sidde i stalden efter aftenfodring og lytte til ponyernes gumlen. Vi har denne vinter 20 ponyer på stald.

September 2009.

En løftet pegefinger fra vores dyrlæge. Ponyerne er for fede og skal tages af græsset nogle timer hver dag. Et luksus problem, ja men også lidt ærgerligt da ponyerne jo bestemt synes det er surt at komme på jordfold.
Poda er nu færdig med at lave hegn. Dejligt med nye folde og nyt hegn der lever op til de nye love og regler om højde og antal tråde på foldene.

Baby har fået nyt hjem. Hun er flyttet ud til Joan og familien. Babys nye familie har gennem det sidste år kommet i stalden og har hver gang været solgte til babys charme. Dejligt at det er muligt at matche pony og ejer i en perfekt harmoni til alles glæde og fornøjelse.

August 2009.

Vi har i denne måned måtte aflive Anoeska, trods hormonkur og boks var hun til sidst så medtaget af sommereksemen at hun led. Anoeska ændrede sind, fra at være en glad og tillidsfuld og nysgerrig pony, blev hun aggressiv og utilnærmelig. Hun drev rundt med sine fold kammerater i forsøget på at få dem til at gnubbe, hun brugte mere tid på at klø sig på alt hvad hun kunne komme i nærheden af, end at spise. Samtidig med at intet hjalp på eksemen.

Så vi traf beslutningen i samråd med vores dyrlæge og lod hende få fred, helt og afdeles for ponyens skyld, da vi ikke kunne forsvare et liv med så voldsom eksem og lidelse til følge.

28/8-09.

Stutteriets sidste hoppe har nu folet og ja det blev – et hoppe føl.
De omlagte marker er nu taget i brug. Dejligt med al den græs. Vi har såmænd også lavet et slet hø.

Juli 2009.

2. – 4. juli Landskuet i Herning.

Onsdag d. 1. juli blev ponyerne læsset og vi drog af sted til Herning, spændte og forventningsfulde, især alle drengene som havde valgt at tage med i år. Altså campingvogn og telt var sat i stilling og af sted vi drog.
Og sikke nogle dage. Høj solskin og glade mennesker. Vi var af sted med vores Fell Ponyer. I alt var vi 4 udstillere repræsenterende denne race. Og vi boede på samme ”vej”, som straks blev døbt ”Fell Street”. Her var morgen hygge og aftenhygge ved fælles grill hver dag og aften. Drengene hyggede sig og deltog lige så ivrigt i alt omkring ponyerne som vi andre.

Der gik dog lidt skår i glæde da vi fik en opringning hjemmefra fredag aften. Christians smukke shetlænderhoppe Anoeska, havde fået sommereksem.

Men alt i alt nogle skønne dage og vi glæder os allerede til næste år.
Esmaralda har fået nyt hjem. Hun er blevet købt af Maia Marie Husum, da hun var så uheldig at miste sin Cleo her i foråret. Helt sikkert at de to er et godt match og at Esmaralda har fået det perfekte hjem.

D. 10/6-09

Mellem kl 12 og 14 i dag har Frances folet. Hun er jo en erfaren dame og havde fuldt styr på dette. Det blev Stutteriets fjerde hoppeføl og det sidste Fell føl. Dog mangler en af de opstaldede hopper at fole, hvilket er forventet til sidst i juni. Og den sidste af stutteriets hopper i august.

Hvor er det livsbekræftende når der er føl på foldene, en stor glæde og se dem lege og drille deres trætte mødre.

D. 5/6-09

Christian måtte tidlig op i dag. Han skulle til Roskilde Dyreskue, for at se Fellponyernes bedømmelse. Dommer  Mr. Clive Richardsson, England, stod for bedømmelsen. Seks Fellponyer var til bedømmelse og det var spændende at se og høre dommerens kommentare, og det var spændende at høre hvad han lagde vægt på i sin bedømmelse. Et stort TILYKKE her fra til alle klassevindere og det flotte resultat i den store ring.

D. 3/6-09

Efter en nat med torden og lyn, havde Annie folet et smuk hoppeføl, som desværre tog det meste af en dag at få til at drikke, men nu går det godt. En dame med meget spræld i og meget gå på mod.

D. 31/5-09 Højdrægtige hopper - nye billeder - Stennerskeugh Frances og Guards Annie

D. 21/5-09

I dag er Honney blevet vasket og gjort klar til Gl. Estrup, hvor hun skal repræsentere racen sammen med Ibens smukke skimmel hingst. Vi håber vejret holder tørt og at der kommer mange og vil have en snak om Fell ponyer.

Overvågningskameraerne er blevet sat op.

Begge Fell hopper har termin 3. juni og de strutter af drægtighed og vi har faktisk store forventninger til dette års føl.

D. 18/5-09

I dag kørte vi Esmaralda til bedækning hos Stutteri Mosbæksminde i Støvring.

Valget i år faldt på Mosbækmindes Thor. Hans’ utrolig smukke musegrå hingst.

Christians første valg af hingst til Esmaralde, kunne ikke lade sig gøre, men så er det godt at Hans har nogle gode Hingste lige i nabolaget. Vi så to føl af Thors første årgange og de ser ganske fornuftige ud.

 

D. 16/5 -09

Bodan er nu også kommet på sommergræs. Han går på græs hos Stutteri Mosbæksminde, i Støvring.

Dejligt at alle ponyer er kommet på sommergræs og at de alle er tæt på så vi let kan komme og se til dem.

 

D. 2/5-09

I dag kom unghestene på sommer græs, Monty pisker rundt i en flok islænderhingste i bakkerne ved Roum. Og Anoeska og Baby, går i en blandet flok men en jyde plag og et par af Kristinas islændere.

W.U.T.A  er nu kastreret og blevet solgt og går nu som børne pony, og vi håber at My bliver rigtig glad for ham. W.U.T.A  fik følgeskab af en af Christians gamle Shetlændere, Anton, som vi har formidlet videre.

Ærgerlig at vores første valg af hingst skulle ende som børne pony, men da vi ikke havde mulighed for at stille ham til dette års Hingstekåring, pga. manglende udlevering af Hestepas ja så måtte det ende sådan.

Men helt sikker er W.U.T.A glad for sit nye liv og det er det vigtigste.

Det at kunne formidle den god pony til den rette ejer, er en af vores målsætninger

 

 

26/4-09       Hu Hej som tiden går….

Sikke en fart tingene kan tage og som pony holder kender vi alle til de manglende timer i døgnet. Vi har haft rigtig travlt her først på året.

Vi er i fuld gang med at forbedre vores løsdrift og vi har repareret hegn og fået gjort de sidste nye hingste folde klar til vores gæstehingst for denne sommer, samt til vores egen hingst.

Vi har fået orme prøve tjekket vores ponyer og har været den helt store ormekur igennem og i denne forbindelse fået omlagt to større stykker jord med nyt græs, hvor vi håber at vi kan få et slet hø eller med lidt held to, inden vi skal tage det i brug til vores ponyer sidst på sommeren.

Ellers er træningen i fuld gang med vores ”lille” nye Fell hingst Monty. Han er en fryd for øjet og har helt sikkert et rigtig godt væsen. Nu er han klar til at komme på sommergræs sammen med en masse islænder kammerater.

Nu er tiden også nær til at vores hopper skal fole. Det er Annie og Francis, som har termin den først uge af juni.  De er begge ved og lægge sig godt ud. Det bliver dejligt med lidt nyt liv i stalden.

Vi har også fået lagt planer for de udstillinger vi ønsker og komme ud til for at vise Fellponyerne frem. Vi skal her i maj til Gl. Esdrup med Honney.

På shetlænder siden har vi måtte kastere W.u.t.a. Da vi ikke havde fået hans stamtavle inden tilmeldingen til dette års kåring. Så nu har ”My” købt ham som hendes ride/køre pony.

Lige nu er vi i fuld gang med at græsse ponyerne ind til de skal på sommer græs fra d. 26. april, og så skal de af sted over tre omgange. Så ledes at vi ”kun” har følhopperne hjemme ved stalden. Og hvor vi glæder os til at der snart kommer føl.

Afslutningsvis var vi i Holland fredag/lørdag d. 17-18. april, da vi ikke nåede der ned til årets hingstekåring. Igen var det en kæmpe oplevelse at komme ned til familien Ottink, sikke en gæstfrihed, Roy havde taget hele lørdagen fri for at kunne vise sine ponyer frem.

Christian skulle også besøge Roys onkel som han har købt to Shetlænder af. Stutteri Langenhorst er et lille stutteri med i alt 20 ponyer og kvalitet hænger ikke sammen med at have mange ponyer. Her er virkelig tale om ponyer af særdeles god kvalitet, en ting der var meget slående var deres fantastiske temperament, samt deres utrolige smukke hoveder. Godt Christian ikke skal have så mange ponyer, for her var han virkelig fristet.

Vi har planer om at tage til Holland igen til efteråret, når føllene er kommet.

 

 

15/2-09

 

Så er vi endelig klar med vores hjemmeside og vi håber den falder i jeres smag og at i vil finde den lige så spændende som vi har fundet det spændende at få den startet op.

Go' tur rundt på vores site. Hvis du har lyst til at se vores ponyer eller du har spørgsmål så send en mail eller ring og vi finder et tidspunkt der kan passe.  

 

 

Hvorfor stoppede samarbejde med Stutteri Hesseldal (klik her) 

 

Webmaster takker af og overlader tøjlerne til Christian og Janni. Se opstartsforløbet (klik her)

 

 

Nyheder

joomla visitors